Home » Vejledninger » Bag om De Anbragtes Danmarkskort

Bag om De Anbragtes Danmarkskort

De Anbragtes Danmarkskort bygger på en stor mængde data – dels om anbringelsesinstitutioner og kommuner i perioden 1945-2006 – dels om det arkivmateriale, der handler om tidligere anbragte.

Data er indsamlet fra kendte oversigtsværker, offentlige registre, hjemmesider, lokalarkiver, stadsarkiver, kommuner og Rigsarkivets egen arkivdatabase, Daisy.

Selvom vi har indhentet oplysninger om så meget som muligt, kan der stadig være institutioner, vi endnu ikke har fået med. Har du kendskab til en institution eller arkivmateriale, der mangler, hører vi meget gerne fra dig på mailen anbragt@rigsarkivet.dk.

Samarbejdspartnere


Vi har rettet henvendelse til alle kommuner og stadsarkiver og tilbudt dem at få relevante oplysninger vist på De Anbragtes Danmarkskort. Du kan finde en oversigt over deltagere under Samarbejdspartnerne bag kortet. Derudover har vi søgt bredt på arkiv.dk, og rettet henvendelse til de lokalhistoriske arkiver, der måtte have relevant materiale.

Hvad viser kortet – og hvad viser det ikke?


Kortet viser ikke alle anbringelsesinstitutioner i Danmark. Vi har også foretaget nogle valg i forhold til de kommuner, som vises. Endelig er det heller ikke alt arkivmateriale fra hverken institutioner, kommuner eller Rigsarkivet, man kan finde på kortet.

Bliv klogere på både valg og fravalg – og lidt om baggrunden for begge dele. .

Institutioner og kommuner

Kortet indeholder oplysninger om anbringelsesinstitutioner for børn og unge mellem 0 og 18 år, som blev anbragt af andre årsager end langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.

Institutioner for målgrupper med funktionsnedsættelse er endnu ikke medtaget, men vi arbejder på at kunne tilføje dem senere.

På kortet vises institutionerne som selvstændige enheder uanset om de er private, foreningsdrevne, kommunale eller statslige.

Kortet indeholder, udover institutioner, også oplysninger om kommuner i perioden 1945-1970 og kommuner i perioden 1970-2006.

Kortet indeholder ikke oplysninger om de kommunale instanser, som har med børns fysiske og psykiske helbred at gøre, og som ikke har haft afgørende indflydelse på beslutninger om anbringelser f.eks. skolelæger og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.

Arkivmateriale

Indholdet på De anbragtes Danmarkskort er først og fremmest tiltænkt tidligere anbragte i institutioner (uden for særforsorgen) og i familiepleje (men ikke adoption). Kortet er således udviklet for at tilgodese de tidligere anbragtes behov for at finde ud af, hvor der kan være gemt materiale om dem personligt.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at Danmarkskortets hovedfokus har afgørende betydning for, hvilke arkivalier, der vises data om. På kortet kan du finde oplysninger om arkivmateriale, der omhandler de anbragte børn og unge, deres dagligdag og forholdene på institutionen. Det kan f.eks. være oplysninger om stambøger, hustugtbøger, personsager, vægt- og lægebøger.

Kortet indeholder ikke oplysninger om arkivmateriale, der handler om institutionens drift som f.eks. regnskaber og jubilæumsskrifter.  Hvis du er interesseret i dette materiale, skal du henvende dig til den enkelte institution eller det enkelte arkiv.

Klageinstanser og arkivmateriale fra klageinstanser

På nuværende tidspunkt indeholder kortet ikke oplysninger om tilsyns-, anke- og klagesager. Klagesager er typisk klager over forholdene på den enkelte anbringelsesinstitution, hvorimod ankesager typisk er forældre, der anker en afgørelse om anbringelse af deres barn uden for hjemmet. 

Anke- og klageinstanserne skiftede i takt med lovgivningen. Klagesager over institutioner blev i perioden 1951-1976 behandlet af Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen. Senere kunne klagesager også findes i amternes arkivmateriale, afhængigt af periode og institutionstype. Fra 1933-1972 blev ankesager behandlet af Landsnævnet for Børne- og Ungdomsforsorg, og fra 1954 kunne afgørelser også indbringes for domstolene. I 1972 blev Landsnævnet nedlagt, og Den Sociale Ankestyrelse overtog ankeopgaven. Med Bistandsloven i 1976 og Serviceloven fra 1998 blev anker behandlet af amternes ankenævn, Ankestyrelsen samt fortsat domstolene som øverste instans.

Materialet kan fremsøges via Rigsarkivets arkivdatabase, Daisy.

Hvor kommer oplysningerne fra og hvordan er de blevet brugt?


Oplysninger om anbringelsesinstitutioner

Følgende værker og kilder har været centrale for vores kortlægning til danmarkskortet:

  • Oluf J. Skjerbæk (1950)
  • Holger Horsten (1969)
  • Ulf Tvenstrup (1975)
  • Kommunal Årbog (1986, 1990, 2006)
  • Tilbudsportalen (Aflevering 19787, 2007-2013)

Derudover er anvendt:

  • Oplysninger fra kommuner, lokalarkiver og stadsarkiver
  • LOS’ tilbudsoversigt for institutioner, der eksisterede før 2006
  • Anbragt i historien (Svendborg Museum, 2015)

Fra Tilbudsportalen har vi udvalgt institutioner, der hører under relevante tilbudstyper i §43 og §66, og retter sig mod målgruppen ’Omsorgssvigt’ og eksisterede før 2006. Det gælder f.eks. åbne og sikrede døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, kostskoler, efterskoletilbud og skibsprojekter.

Ud fra ovennævnte kilder har vi identificeret institutionerne, adresse, oprettelses- og evt. nedlæggelsesår, målgrupper og historiske udvikling. Som det primære navn på institutionen har vi anvendt Institutionens sidst kendte navn inden 2006. De øvrige navne, som institutionen nævnes ved i de anvendte opslagsværker står under ’Andre navne’.

Adresseoplysningerne er enten fundet i de nævnte opslagsværker, på internettet, i aviser eller i arkivmaterialet. Adressernes stavemåde er herefter verificeret i henhold til danmarksadrsser.dk med henblik på at finde adressernes georeference, hvorved institutionerne kan placeres korrekt på danmarkskortet. Undertiden har adressen skiftet gadenavn eller husnummer. I disse tilfælde står der ’’Ca. adresse’ på De Anbragtes Danmarkskort’. Oprettelsesåret nævnes som regel for de institutioner, der optræder i værkerne fra 1950, 1969 og 1975. For institutioner, der kun optræder i Kommunal Årbog eller Tilbudsportalen, er oprettelsesåret fundet i jubilæumsskrifter, på internettet eller i CVR-registret. Nedlæggelsesåret har vi funder på forskellige sider på internettet som f.eks. arkiv.dk eller arkivfinder.dk. Hvis vi ikke har kunnet finde nedlæggelsesåret har vi angivet et cirka årstal baseret på det år, hvor institutionen ikke nævnes fra opslagsværkerne, idet det antages, at institutionen må være nedlagt, når den ikke nævnes.

Oplysninger om arkivmaterialer

Oplysningerne om arkivmaterialet kommer fra Rigsarkivet og fra de enkelte deltagende stadsarkiver, kommuner og lokalarkiver. Oplysningerne bliver løbende opdateret med input fra samarbejdspartnere og brugere. Vi håber også, at de resterende kommuner får mulighed for at videregive oplysninger til os om det arkivmateriale, de har om anbringelser.

For at skabe et overblik over oplysningerne, har vi inddelt arkivmaterialet i følgende kategorier:

Registrering af den anbragte

For institutioner:

  • Stambøger
  • Registre, kartoteker, elevfortegnelser og lignende

For kommuner:

  • Børne- og ungdomsværnets protokoller over tilsyn med plejebørn
  • Registre, som foruden at registrere den anbragte, også er søgemiddel til børne- eller socialsager

Dokumenter om den anbragte

For institutioner:

  • Sagsakter om den enkelte anbragte – med forskellige betegnelser på de enkelte institutioner – elevsager, klientsager, børneakter m.v.

For kommuner:

  • Børne- og ungdomsværnets forhandlingsprotokoller og beslutningsprotokoller
  • Børneværnssager
  • Børne(anbringelses)sager – som kan ligge i en serie for sig eller blandt andre sager i en række ”Socialsager”
  • Socialsager, hvis der ikke er en parallel børneanbringelsesserie
  • Familievejledningssager (idet disse kan føre til anbringelse)
  • Plejeanbringelsessager

Dokumenter om irettesættelse og afstraffelse

  • Hustugtsbøger, straffeprotokoller
  • Indberetninger om magtanvendelse
  • Protokol over rømninger

Dokumenter om sundhed og sygdom

  • Kost- og gæstedagbøger
  • Vægt- og lægebøger
  • Lægeprotokoller og –journaler

Institutionsdagbøger

  • Dagbøger for institutionen eller for afdelinger.
  • Rapportbøger

Andet

  • Skoleprotokoller m.v. for de institutioner, som havde en skoleafdeling tilknyttet
  • Elevblade
  • Lommepengeregnskaber
  • Beklædningsprotokoller
  • Indberetninger

Fotos

Vi har forsøgt at finde et foto fra alle institutionerne, men der er enkelte, hvor det ikke er lykkes. Billederne er stillet beredvilligt til rådigheder fra lokalhistoriske arkiver, stadsarkiver, det kgl. Bibliotek, aviser, ejendomsmæglere og private. Kreditering fremgår ved det enkelte foto. Hvis du mener, at du har ophavsretten til et foto, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt, så vi kan fjerne det fra hjemmesiden..

Kortgrundlaget

Som kortgrundlag har vi anvendt DigDag data fra Dataforsyningen, nærmere bestemt kommunedata fra nedslagsårene 1.1.1948 og 1.1.1971 for at kunne vise de forskellige kommuner før og efter kommunalreformen i 1970. Allerede op til kommunalreformen i 1970, hvor antallet af kommuner blev reduceret fra 1.345 kommuner i 1965 til 277 kommuner i 1970 skete der en del kommunesammenlægninger. De kommuner, der blev lagt sammen eller splittet op uden for de to nedslagsår, optræder derfor ikke på kortet, ligesom de sammenlægninger, der har berørt mindre end 5 % af kommunens areal, ikke fremgår. På De Anbragtes Danmarkskort står der under ’Om kommunen’, hvis der er sket ændringer i kommuneinddelingen.

Kortet er udviklet af firmaet Septima.dk. Vejledningsfilmene er produceret af AM Copenhagen.