Samarbejdspartnerne bag kortet

En lang række kommuner og stadsarkiver har leveret oplysninger til Rigsarkivet om det arkivmateriale, som opbevares lokalt. Oplysningerne er blevet indtastet af kommuner og stadsarkiver og dernæst samlet af Rigsarkivet i én database. Databasen er suppleret med oplysninger fra Rigsarkivets egen database, Daisy.

Lokalhistoriske arkiver og andre har stillet fotos af en lang række institutioner til rådighed.

Bidragyderne

Er din kommune ikke på listen?

Hvis du ikke har fundet materiale fra den institution, du var anbragt på – eller den kommune, som tog beslutningen om din anbringelse, kan det skyldes, at Rigsarkivet ikke har modtaget oplysninger fra netop din kommune – eller at kommunen ikke har afleveret arkivmateriale til Rigsarkivet. I så fald må du selv rette henvendelse til kommunen og spørge efter arkivmateriale.

Du kan finde en liste over alle landets kommuner på Lex.dk – med links til hver enkelt kommune.